lørdag den 7. december 2013

BULA !

Efter en enkel overnatning i Auckland, hvor vi ikke nåede andet end at spise og sove, sad vi på flyet mod den første hulabula-ø på vores tur – Fiji. Da vi ankom i Nadi (udtales ”nandi”) lufthavn var vi ikke i tvivl om at vi var landet på en lille tropeø. Det var meget varmt og meget fugtigt, og det var en meget lille lufthavn fyldt med sorte mennesker med farvefulde, blomstrede skjorter. Vi blev shanghai’et af en stor lokal dame (alle de lokale er store mennesker, men de fleste kvinder er også ret tykke fordi mændene laver det meste) ved navn Lucy, som hjalp os med at bestille færgebillet samt overnatning til næste dag. Vores første nat på tropeøen var på et lille resort, hvor vi fik en virkelig lækker aftensmad: curry-fiskesuppe, kyllingewrap og veggie spring rolls. En stor del af den fijianske befolkning stammer fra Indien, idet de engelske kolonister for år tilbage fragtede en masse indere til Fiji for at arbejde i sukkerrørsplantagerne. Åbenbart mente englænderne at den lokale befolkning var for doven. Hensigten med denne lille historie er, at man i Fiji kan få virkelig god indisk mad (curry nam nam).

Yasawa-ø

Velkommen til "Safe Landing Resort"

Dagen efter tog vi tidligt om morgenen en færge fra hovedøen (Vanua Levu) til Yasawa-øgruppen, hvor vi skulle tilbringe den næste lille uges tid. Sejlturen derop var lang, men meget smuk. Der var hele tiden små solbeskinnde, grønne, palmebeklædte vulkanøer med lange hvide sandstrande som dukkede op til den ene side, og til den anden side kunne man se små hvide bølgetoppe som brød henover revet, som fulgte os hele vejen op. Færgen stoppede ud for de forskellige resorts på de forskellige øer, så passagerer kunne stige af og på. Det foregik sådan, at færgen bare stoppede, så lagde en lille jolle (sendt fra det givne resort) til ved færgen, og folk og baggage blev udvekslet. Efter godt 5 timer blev det vores tur til at hoppe ned i en lille jolle og sejlet ind mod Safe Landing Resort. På stranden blev vi modtaget med en drik og velkomstsang. Efter frokost og introduktion til resortet gik eftermiddagen med at plaske rundt i vandet på stranden lige foran vores værelse. Morgenmad, frokost og aftensmad blev serveret hver dag når der blev truttet i et konkylie-horn. Efter middagen den første aften var der crab race, hvor Peter fik en tredjeplads (ud af syv)… Herefter blev vi introduceret til en ægte fijiansk tradition – kavadrikning. Kavadrikning foregår i rundkreds, og det er noget som fijifolket gør hver aften. Eftersigende skulle det gøre én både træt og liderlig - sjov kombination. Kava er en drik lavet af vand og den tørrede kavarod, og den smager lidt af jord. Den indeholder ikke alkohol, men når man drikker den bliver ens tunge følelsesløs, og når fijifolket har drukket rigtig meget bliver deres kroppe helt lammede. You don’t get drunk – you get grogged. Med kava i blodet gik vi en lille aftentur på stranden, hvor vi så blå fluoriserende mikroorganismer a la morrild, disse lå blot i sandet og ikke i vandet (det var ikke kava’ens skyld, vi så dem også andre dage..).

Kava i kavaskål

Bula-pige

Hibiscus

Afslapning i hængekøje foran værelset

Stillehavssolnedgang

Stillehavssolnedgang

Næste dag tog vi om formiddagen på udflugt til nogle grotter, som man skulle svømme under vandet for at komme ind i (de er i øvrigt også med i filmen ”The Blue Lagoon”). En guide oplyste de imponerende grotter, og vandet i dem var fuldstændig klart! Eftermiddagens højdepunkt var en fisketur, hvor vi skulle grave efter krabber til madding, og hvor vi fra båden kunne se en kæmpe haj svømme forbi.

Peters første fangst

Saimone med en lille koralfisk

1. december og også første søndag i advent deltog vi i den lokale village’s søndagsgudstjeneste. Og der var smuk smuk sang! Alle fijifolk er rigtig musikalske og kan synge og spille instrumenter. Senere samme dag gik vi på mangojagt, hvor vi mødte nogle børn fra landsbyen, som hjalp os med at finde mangoerne. Da de selv var på mangojagt havde de taget en blanding af krydderi og salt med, som man dypper den friske mango i. Vi satte os i junglen ved mangotræet, og spiste mango med dem og smagte på deres krydderiblanding -  mmmmm. Senere snorklede vi the blue lagoon, som området hedder. Det var utroligt med alle de smukke koraller og fisk som man kunne se.

Peter foran kirken

I kirken

Papaya

Pernille i junglen

Mangojagt

Kæmpemusling som vi spiste (er lidt sej at tygge i)

Klovnefisk

Andre smukke fisk og koraller

Morgenen efter blev vi sat af på en lille sandø som kun er synlig ved lavvande. Omkring øen er der utrolige koralrev og efter et par timers snorkling delte vi en mango i vandkanten på den lille ø. Endnu en eftermiddag blev brugt på at fiske. Vi havde en lokal fiskermand med til at guide os (David). Peter fangede en kæmpe trevally som vi spiste aftenen efter – derefter fik Peter navnet ”Trevally-man” af David. Mange af de ansatte havde deres børn med på resortet. Pernille legede med en lille pige ved navn Rachel (hun var så sød med sit helt krøllede hår og fine blomstrede kjole).  

Pernille på øde ø

Pernille klar til snorkling

Mango i vandkanten

Trevally-man (David i baggrunden)

Dagen efter snorklede vi med reef sharks og vi så en stor blæksprutte gemme sig blandt de farverige koraller. Vi mødte et rigtig sødt britisk par som vi tog hen og spiste kage og drak te med på et te-hus som en af de lokale driver.  Der var også nogle kvinder fra landsbyen som havde taget en masse hjemmelavede smykker og sharoner med som vi beundrede. Om aftenen var der en hatte-konkurrence hvor det gjaldt om at lave den flotteste hat ud af kokos-blade og vinderen med den flotteste hat ville vinde en gratis massage. Pernille vandt konkurrencen, da en masse kurvefletning i løbet af ugen havde lært hende teknikken bag kokos-blade-fletning.

Pernille lærer kurvefletning

Den skøre kok Bill åbner en kokosnød

Fijiblomst

Stillehavssolnedgang

Stillehavssolnedgang

Næste dag da vi var ude at snorkle oplevede vi for alvor et ægte tropisk regnvejr. Midt på sejlturen regnede det så meget, at vores bådmand måtte tage sin maske og snorkel på for overhovedet at kunne se bare en lille smule. På snorkelturen så vi en moræne samt smukke koraller og fisk og en smuk regnbue opstod ved stranden da vi kom i land.

Regnbue i aftensolen

Kl. 6 næste morgen ringede vækkeuret, da vi skulle ud og snorkle i solopgangen.  Det var den smukkeste oplevelse da vi havde solopgangen på den ene side og den smukkeste farvefyldte regnbue på den anden. Efter snorkelturen var det tid til at sige farvel til de søde Fijifolk. De sang en farvel sang til os og vi blev sendt godt af sted videre mod næste stop på vores stillehavseventyr.

Snorkling i solopgangen

Før solopgangen

Vi havde en dag inde på hovedøen i Lautoka, som er centrum for sukkerrørs produktionen i Fiji. Vi hyggede rundt i byen og spiste på nogle gode cafeer rundt omkring i byen bl.a. indisk. Vi besøgte også det lokale marked som var fyldt med friske frugter og ikke mindst masser af kava. Lautoka er helt anderledes end landsbyen i Yasawa-øgruppen, men de huser begge ægte men forskellige dele af fiji, en ting har de dog til fælles, de afspejler begge fijifolkets åbne og velkomne sind. 

Frugter på markedet i Lautoka

Kavarødder

Udenfor markedet i Lautoka


onsdag den 27. november 2013

Great Ocean Road


Ferie ferie ferie!!! Så skete det endelig. Glæden ved at vi lørdag tog afsted fra Adelaide sammen med 6 andre udvekslingsstuderende mod Great Ocean Road var absolut ikke på grund af at vi forlod Adelaide, men fordi det betød starten på vores stillehavseventyr. Faktisk var det rigtig trist at sige farvel, så vi er glade for at vi har en uge dér inden vi tager hjem til DK. Men efter Pernilles sidste eksamen skyndte vi os i hvert fald afsted sydpå mod Mount Gambier, hvor vi skulle overnatte i et gammelt fængsel (bygget i 1850-60’erne), som var blevet lavet om til hostel. Fængslet havde faktisk været i funktion helt indtil 1995, og var i 2010 lavet om til et hostel. I Mt Gambier ligger de to eneste aktive vulkaner i Australien. Vi besøgte ”the blue lake” som ligger ovenpå den ene vulkan. Søen er grå det meste af året, men i november skifter den i løbet af et par dage farve til blå, og forbliver sådan i et par måneder. Vi var derfor heldige at se den blå udgave. Turen derned gik stille og roligt, og vi passerede adskillige vinområder, men vi kunne desværre ikke stoppe op og smage.

Peter i fængsel

Peter og Essi afprøvede "motions-gården"


Blue Lake

Flotte blomstrende træer ved Blue Lake

Dagen efter drog vi mod Great Ocean Road, og da vi kom dertil forstod vi, hvorfor den var blevet givet dette navn. Dagen gik med at køre lidt, så stoppe og nyde udsigten (og tage billeder), så køre lidt mere og stoppe igen, og til sidst endte vi i Apollo Bay hvor vi skulle overnatte. Den største attraktion var ”the twelve apostles” som virkelig var et stop værd.

Pernille på vej ned på ved ned på stranden
 ved The Twelve Apostles 

Peter på stranden (The Twelve Apostles i baggrunden)

The Twelve Apostles 


Pas på slanger !!

Pernille på stranden ved The Twelve Apostles 

Den sidste dag på turen fortsatte som den anden sluttede. Stille og roligt kørte vi videre og nød det fantastiske landskab som omgav os. Desuden fik vi også en lille dyreoplevelse da vi stoppede et sted. Koalaer sad i træerne og puttede imens de flotteste papegøjer sad ved siden af. De vilde papegøjer viste sig at være så tamme, at de fløj ned og satte sig på os, så vi kunne hilse på dem. Vi fortsatte, og til sidst nåede vi Melbourne. Om aftenen tog vi alle 8 på restaurant og spiste middag, hvorefter det var farvel for denne gang. Det var en virkelig mærkelig følelse, og det gik endelig op for os – et fantastisk semester på Uni-Adelaide var for alvor forbi. Efter et tårevædet farvel gik vi hver til sit og var alle enige om at dette halve år var en oplevelse som ingen af os ville have været foruden.

Kaptajn Peter

Koala der klør sig bag i øret 

smuk papegøje

Udsigt over Lorne hvor vi spiste frokost


Tirsdag har vi hygget rundt i Melbourne. Vi startede dagen med en god morgenmad på en cafe tæt på. Derefter tog vi på det centrale marked hvor vi købte nogle friske kirsebær, som vi kunne nyde i en park. Vi besøgte Melbourne museum, hvor der var der var en udstilling med James Bond i anledning dennes 50 års jubilæum. Efter en dejlig dag i Melbourne står aftenen på aftensmad på promenaden og i morgen går flyet mod stillehavsøer.

Morgenmad

Melbourne

Marked i Melbourne

Marked i Melbourne

007 (Melbourne museum)

Free city tram