lørdag den 27. juli 2013

Introugen på universitet

I denne uge har vi haft introuge på universitet og har rendt rundt til forskellige foredrag og sociale arrangementer. Udover det har vi fundet et sted at bo – yay! 5/48 Finniss Street North Adelaide SA 5006, Australien.  Lejligheden ligger tæt på universitetet, botanisk have, sportsområder og floden (River Torrens) som løber gennem Adelaide. 

River Torrens by night

Da vi først skulle have styr på el, internet osv. inden at vi kunne flytte ind, har vi boet i Inge og Rogers luksuslejlighed på North Terrace (som ligger lige overfor universitet) i denne uge. Tirsdag morgen vågnede vi ved at brandalarmen gik i gang i hele bygningen og alle fra ejendommen blev evakueret. Da vi kom ned på gaden holdt der fire brandbiler med udrykning og firefighters med hele udstyret på! Hvis ikke Roger havde fortalt os at alarmen tit går i gang på grund af at folk, som laver osende mad, er det sikkert at vi havde fået os noget at et chok. Men heldigvis var det endnu en som ikke kunne finde ud af at tænde emhætten – så falsk alarm!


Brandbiler ved lejligheden

Eftersom at Adelaide ikke er en særlig stor by, er det muligt at komme rundt på cykel. Vi har derfor været på udkig efter nogle billige brugte cykler. Peter fandt (selvfølgelig) nogle super gode priser og vi har dermed også i denne uge været ude at hente cyklerne. Det har været en rigtig sjov oplevelse at skulle hente cyklerne, da det var en god mulighed for at se hvordan australiere bor længere uden for byen og hermed møde nogle lokale. På billedet nedenfor har vi været ude og hente Pernilles ”nye” cykel.


Pernille med sin nye cykel


Fredag skulle vi på tur til Victor Harbor og Urimbirra Wild Life Park sammen med de andre udvekslingsstuderende.  Køreturen derhen var virkelig smuk. Vi kørte forbi Mclaren Vale, som er et af de største vinområder i Syd Australien. Vi kørte også forbi olivenlunde, mandelplantager (som blomstrede) og flere vinmarker! I Urimbirra Wild Life Park klappede vi kænguruer, så flotte Kakaduer, og koalabjørne. Vi mødte nogle super søde mennesker (der er iøvrigt virkelig mange franskmænd...) som vi tog ud og spise med om aftenen. Vi har også aftalt at skulle til fest hos nogle af dem i aften.

Koala i Urimbirra Wild Life Park

En nysgerrig kænguru

Pernille med en lille kænguru

En smuk påfugl i parken

En vågen Wombat!


Efter at vi havde klappet de søde og vildt bløde kænguruer kørte vi til Victor Harbor, hvor vi gik en tur rundt om Granite Island. Her kan man nogle gange se hvaler og ofte pingviner, men vi så dog ingen.


Peter på Granite Island med Victor Harbor i baggrunden

Den var ikke i bur! (Species: Red-headed Mouse Spider) MEGET giftig 

Fra Victor Harbor går der en gammel bro til Granite Island, hvor en gammel hestevogn trækkes over af store heste. Da vi fortalte Roger og Inge at vi skulle til Victor Harbor, var Rogers første kommentar: "Oh...do you know what it is called?.... the waiting room of Saint Peter! Haha" Buschaufføren på vej derned underholdte også med, at Victor Harbor er stedet "alle" de gamle flytter til. Vi var utrolig heldige med vejret, det var dejlig varmt og solen skinnede hele dagen, så vi kunne spise vores frokost ved stranden. Som en dansk sommerdag.

Hestevogn til Granite Island

lørdag den 20. juli 2013

Adelaide (CBD – Central Business District)

Roger og Inge har også en lejlighed i CBD på North Terrace (som ligger lige overfor universitet), som vi låner når vi skal på fremvisninger til lejligheder. Vi har været rundt til en del fremvisninger, men de fleste vil gerne have at man minimum lejer i 6 måneder og helst 12 måneder. De har også et specielt point system hernede som hjælper udlejere til at finde ud af hvem de helst vil have som lejere. Man opnår points ved at vedlægge kopi af pas, studiekort, bankoplysninger, tidligere lejekontrakter, landlord references osv. Det er derfor noget af en udfordring at få det hele til at gå op, da vi har de fleste papirer på dansk og har en nyoprettet bankkonto i et andet land. Vi arbejder derfor stadig på fuld tryk for at finde noget, gerne hurtigst muligt, så vi kan få ro og orden når studiet starter i næste uge.

Vi har det super skønt og har stadig ikke helt forstået at vi skal tilbringe det næste stykke tid her i Australien.

Forleden var vi på South Australian Museum, som ligger lige overfor Roger og Inges lejlighed (kan næsten ses i spejlbilledet - ligger dog lidt længere til højre i spejlbilledet). Reuben ville gerne vise os edderkopperne og slangerne og hele mineral- og krystal udstillingen. Der er også en udstilling om Aborginals, som Peter og jeg skal ind og se en anden dag.

Roger, Inge, Reuben og Peter


Et lille råd til at bekæmpe snegle i køkkenhaven

De kender også til snegleproblemet i køkkenhaven  i Australien ! Her er et lille tip... 

Kobbertape til at holde sneglene fra salaten

Scott Creek Conservation Park


Så blev det tid til en gåtur i Scott Creek Conservation Park. Det var noget af et chok vi fik da vi første gang så en vild kænguru – den stod få meter fra os ude på vejen, den var stor (på størrelse med Pernille) og meget skræmmende! Heldigvis hoppede den videre, da den nok ikke helt var klar over at vi var mere bange for den end den var for os.

Almanda Silver Mine blev dannet i 1868 og lukkede i 1887 hvor der var udvundet 310 kg sølv. Vi gik en tur rundt om og kunne kigge ind i skakterne, og så ruinerne af minen. 

Skorsten til minen
Naturen er fuldstændig fantastisk! Når det har regnet kan man dufte eukalyptus, og selvom det er vinter er her grønt og fuglene skræpper og kvidrer dagen lang – der er sågar en fugl som lyder som en telefon! Vi har flere gange troet at det var telefonen i huset som var gået i stykker.

På vores gåtur rundt i Scott Creek Conservation Park så vi en masse kænguruer og vi fandt også et kænguruskelet.

Kænguruskelet
Vild kænguru 
Vild kænguru og dens "Joey"
Vild kænguru og dens "Joey"
Der har flere gange været skovbrænde i dette område, grundet de tørre somre. Vi så mange afbrændte træer, men ved siden af tittede nyt liv op. 

Brændte træer og nyt grønt i skovbunden
Blomster i Scott Creek Conservation Park
Vi så kødædende planter og svampe langs stien og masser af flotte fugle.

Kødædende plante 
Svampe
 
Svampe langs stien
Rosella
Galahs

Australia here we are !


Nu er vi her endelig! Efter næsten et helt års forberedelse er det en fuldstændig fantastisk følelse endelig at være nået frem.  Flyturen gik fint vi sov og så film det meste af tiden. Da vi fløj over Australien kunne vi se store mineområder og ikke mindst kunne vi se hvordan den røde jord dominerer Australiens landskab.

Solopgang over Australien

Da vi ankom til Adelaides lufthavn blev vi mødt at Roger og Inge som stod og ventede på os i ankomsthallen. De kørte os ud til Scott Creek i ”the Hills” hvor deres farm ligger. Ved siden af deres farm ligger ”Scott Creek Conservation Park”, som er et gammelt mineområde og et sted for vilde kænguruer, koalaer og andre australske dyr.

Selvom vi begge havde rigtig meget jetlag var vi spændte på at komme ud og se farmen og området omkring. Roger gav os en rundvisning på farmen og specielt var vi interesserede i deres KÆMPE køkkenhave som Reuben (Roger og Inges barnebarn) kalder ”the cage”, da det er fuldstændig indhegnet. Der er både en hoveddør og en nødudgang, da de skiftevis er kommet til at lukke hinanden inde.  Selvom det er midt på vinteren er der stadig salat, mandariner, gulerødder, appelsiner, citroner, æbler, kartofler, kål, grapefrugt og meget mere! 

Roger viser os rundt på farmen

Hjemmedyrkede citroner
Hjemmedyrkede grapefrugter

Inge og Roger har en lille idyllisk ”creek” som løber gennem deres grund, den er blevet stor nogle steder og har dannet en lille sø som ses nedenfor på billedet.   

Stort eukalyptustræ ved søen

Efter rundvisningen gik Peter og jeg op på toppen af deres egen ”hill” hvor vi kunne se ud over området og sige hej til deres nye kalv og deres andre kvæg som græsser bag huset.

En af Roger og Inges køer som for nyligt kælvede

Sydaustraliens vinter er på en måde en blanding af det danske forår og efterår. Det regner og blæser en hel del men samtidig finder man noget så forårsagtigt som smukke udsprungne påskeliljer.

Dansk forår i australsk vinter

På stort set alle eukalyptustræer sidder der en eller flere mistelten. På billedet nedenfor står Peter under en mistelten og venter på et kys !

Peter under mistelten