BACK IN TOWN

Nu er tiden kommet, hvor vi begynder at forstå at vi skal hjem lige om lidt. Den sidste uge i Adelaide er snart forbi. Vi fik nydt den sidste uge med en hedebølge (45 grader!), vinsmagning, tur i botanisk have og koala-holdning. Vi tog til vinsmagning i Adelaide Hills hvor vi fik smagt på både lokale vine og oste. Forinden havde vi været på besøg i Gorge Wildlife Park og klappede kænguruer og holdt den sødeste koala (Chloe). De sidste dage har vi brugt på Roger og Inges farm i Adelaide Hills (hvor der er væsentligt køligere end nede i byen, så man faktisk kan holde ud at sidde lidt uden for). Vi har gået en tur i Scott Creek Conservation Park, hvor vi fik sagt farvel til den Australske flora og fauna.
En aften gåtur hvor vilde kænguruer, koala’er, kakaduer og gumtrees viste sig fra deres mest naturlige og idylliske sider, inden vi nu tager flyet hjem til den kolde danske vinter.

Vi glæder os så meget til at se jer alle !      

Peter hilser på to søde kænguruer

Peter med Chloe

Joey vil også hilse på

Pernille med Chloe

Sydney

Efter en overnatning i Melbourne fløj vi til Sydney hvor vi tilbragte de næste par dage. Vi boede på Westley College på University of Sydney, som om sommeren er lavet om til et hostel. Sydney er en kæmpe stor by og der er så utrolig meget at se og lave, men da vi ikke havde så lang tid valgte vi at slappe af og nyde by-osen fra små cafeer og hyggelige stræder (som vi var blevet anbefalet af nogle unge fra Sydney, som vi mødte på Fiji).  Den første dag tog vi til Leichhart som også bliver kaldt ”little Italy”, hvor vi shoppede rundt og studerede de små gader. Vi boede lige ved siden af King St som er en gade med en masse små eksklusive cafeer op og ned af gaden, hvilket betød at vi brugte meget tid på at udforske de forskellige menu-kort. Vi gik en tur i botanisk have dagen efter, hvor vi spiste en medbragt frokost i ”herb garden”. Vi gik en lang tur i botanisk have hvor vi til sidst endte med udsigt udover Sydney Opera House og Sydney Harbour Bridge. Om eftermiddagen gik vi en tur i ”The Rocks”, som er et gammelt område i Sydney, med små snoede gader og cafeer. Efter en dag med en masse vandring rundt i byen fandt vi hen til den ældste pub, Lord Nelson, og smagte os igennem deres hjemmelavede øl, hvor vi hertil fik en osteplatter og rigtig pub-mad. Dagen efter spiste vi morgenmad på endnu en hyggelig cafe på King St. Bagefter tog vi færgen ud til Manly Beach. Fra færgen kunne man se operahuset og Sydney Harbour Bridge og ikke mindst danne sig et billede af hvordan Sydney er bygget om havnen. Vi gik en tur på Manly beach og drak en cocktail på en af barerne ude langs vandet. En travl by - men med områder af byen som oser af hygge og stil. 

New Zealand

New Zealand er der hvor bregner, små hobbitter, elverfolket, dværgene og ikke mindst kiwi’erne har hjemsted. Vores eventyrsrejse rundt i det fortryllende og dramatiske landskab begyndte på sydøen. Vi landede i Christchurch den 23. december hvor vi mødte Essi (en medstuderende fra Adelaide) på et hyggeligt hostel lidt uden for byen. Det blev til en meget anderledes jul end vi var vant til derhjemme. Vi tog i biografen og så The Hobbit sammen med Essi, hvilket er den oplagte måde at blive præsenteret til det new zealandske landskab, og hvad vi kunne forvente at se de kommende uger – selvfølgelig både hobbitter og naturen. Efter filmen tog vi på en restaurant i Christchurch og fejrede juleaften med boblevand og en lækker 3 retters middag.

Peter juleaften med boblevand

Efter den anderledes jul med solskin og absolut INGEN julepynt, kørte vi afsted i det vi skulle kalde vores hus/hjem for de næste to uger. Vi kørte til Okaines bay og overnattede første nat, hvor vi campede inde i skoven. Dagen efter kørte vi langs Summit Rd, hvilket er en vej som fører én rundt i det bakkede landskab oppe langs skyerne, hvorefter den slutter i en lille fransk inspireret by, Akaroa, som ligger ud til vandet. Byen er kendt for at man kan se verdens mindste delfiner og svømme med dem. Vi gik en tur i den lille by, satte os på en cafe og nød den hyggelige stemning i byen. 

Akaroa

 Vi stoppede ind på en frugtplantage på vejen og købte de lækreste hvide ferskner. Vi stoppede også ind på andre gårde langs vejen som solgte friske asparges og honning.

Friske ferskner, abrikoser og kirsebær

Valnødder

Langs vejkanten stod de smukkeste farverige lupiner - folk stoppede ind langs vejkanten for at tage billeder af disse.

Farverige lupiner

En regndråbe i et lupinblad

Derefter kørte vi mod Mount Cook, New Zealands højeste bjerg. Vi stoppede ind ved nogle store turkisblå søer på vejen blandt andet Lake Tekapo og Lake Pukaki. Vi overnattede på en lille campingplads for foden af Mount Cook så vi havde udsigt til de store gletscher beklædte bjerge. Dagen efter gik vi ”The Hooker Valley trail” som førte os igennem det barske landskab til en stor sø med en gletscher for enden. Landsskabet havde nogle meget idylliske små bække, som løb igennem og blødgjorde det ellers kolde barske landskab.

Lake Tekapo

Lake Tekapo

På vej til Mount Cook

Peter på en hængebro på vandretur i Mount Cook

Idyllisk bæk i Mount Cook

Søen som vandrestien endte ved 

Gletscher i Mount Cook

Peters Lookout

Lake Pukaki

Udsigten fra bilen

Efter 4 timers vandretur kørte vi til Wanaka, hvor vi stoppede ind og nød den flotte udsigt fra stranden. Vi overnattede lidt uden for Wanaka lige ud til en stor sø (Lake Hawea), som vi tog en forfriskende dukket i. Vi sejlede kajak på søen dagen efter hvorfra vi rigtigt kunne se, hvordan de store snebeklædte bjerge omringede søen.

Lake Hawea

Lake Hawea i morgensolen

Lake Hawea

Vi kørte langs Lake Hawea og Lake Wanaka på vej mod næste stop. Vi kørte til ”Blue pools”, som er nogle turkisblå søer/floder som ligger midt inde i skoven. Vi gik en tur ind og så disse smukke søer som sammen med mosskoven dannede et eventyrslandskab. Vi kørte gennem Haast-passet som førte os forbi flere vandfald som vi stoppede ind og beundrede. I floderne langs vandfaldene så vi små laks og ørreder svømme rundt. Om aftenen overnattede vi ved en lille campingplads, som lå midt inde i skoven, hvilket betød at der ikke var mange faciliteter, for ikke at sige slet ingen…. Campingpladsen lå også ud til en lille sø, som var helt stille, så vi i solnedgangen kunne se bjergtoppene spejle sig i vandet. Vi nød solnedgangen ved søen og spiste aftensmad sammen med de mange sandflies (dumme fluer som er næsten over det hele i New Zealand, og som bider virkelig hårdt!).

På vej til "Blue Pools" 

Blue Pools

Et af vandfaldene vi stoppede ved på vejen

Vi stod tidligt op næste morgen og kørte direkte mod Fox Glacier. Vi vandrede op til gletscher hvorfra vi kunne få et godt overblik over hvor stor den var, selvom den er blevet meget mindre i løbet af årene. Derefter kørte vi til Lake Matheson, som uden tvivl er den smukkeste sø vi har set. Den bliver også kaldt ”Reflection Lake” – og vi fik bestemt lov til at se hvorfor den lige netop har fået dette navn. Vi gik en tur rundt om søen som hvor vi nød stilheden og de smukke omgivelser (og utrolig mange bregner).

Lake Matheson

Lille ny bregne på vej op

Efter en dejlig gåtur kørte vi videre til nogle klipper, som ligner pandekager. De findes i Punakaiki, hvor vi stoppede, før vi kørte videre langs vandet til Murchison.

Pancake Rocks

 Næste morgen kørte vi til Abel Tasman National Park. Vi tog en vandtaxa ud til en gå-rute omkring et fyrtårn. Vi så sæler og den berømte runde sten som er delt i 2 (Split Apple Rock). Historien hos Maorierne er, at to krigere begge ville have stenen, fordi den var så usædvanlig rund, og i kampen om den blev den ødelagt og delt i to, og derefter ville ingen af dem have stenen. Det regnede da vi gik turen rundt om fyrtårnet, hvilket satte den perfekte stemning til det bregnefyldte landskab. Strandende er store, brede og hvid/gule, hvilket står i stor kontrast til det grønne bakkede landskab. En virkelig fantastisk smuk national park, som vi sagtens kunne have brugt flere dage i.

Split Apple Rock

Udsigtspunkt i Abel Tasman National Park

Flod i Abel Tasman National Park

En af de store flotte strande i Abel Tasman

Udsigten fra vand-taxaen i Abel Tasman National Park

Vi overnattede i Blenheim, som er hjertet af Marlborough, som er kendt for at lave gode hvidvine. Derfor lejede vi selvfølgelig dagen efter en tandem-cykel, og kørte rundt i området og smagte på lækre forfriskende hvidvine. Vi besøgte nogle små wineries som inspirerer med deres passion, og ikke mindst laver nogle fantastiske vine. Vi smagte selvfølgelig også på de lokale oste i området, og da det var nytårsaftensdag – og Peter styrede cyklen – blev nytåret sat i festlig stemning tidligt på dagen.  Vi lavede et lækkert tre-retters måltid om aftenen, og drak noget lokal vin som vi havde købt om dagen og fejrede nytåret i sol og varme i kontrast til hvad vi plejer.

Vin

Ost og vinsamgning i Marlborough

Vores tandem cykel

Dagen efter kørte vi til Picton som er charmerende lille havneby. Vi spiste store grønne muslinger, som er en specialitet fra området, på en cafe i havnen. Derefter gik vi en tur på havnen hvor vi så en stor rokke ligge tæt på stranden. Vi slappede af i aftensolen og ventede på at færgen næste morgen skulle tage os til Nordøen. 

Picton havn

Den første destination på Nordøen var Tongariro National Park. Den første aften i nationalparken fik en virkelig flot solnedgang at se, som farvede himlen helt lyserød henover vulkanen i nationalparken – det lignede næsten at den var i udbrud. Vi planlagt at skulle gå ”Tongariro Alpine Crossing”, som er en 7-timers gåtur henover et alpint område med aktive vulkaner og azurblå søer. Afgang for gåturen var kl 05:30 om morgenen, men da vi skulle afsted fik vi beskeden om at man ikke kunne gå turen den dag grundet for kraftig vind – så vi gik i seng igen og sov lidt længere. I stedet brugte vi dagen på at gå nogle andre ture rundt i Tongariro National Park, hvor vi blandt andet så flere flotte vandfald. Vi spiste vores frokost for foden af et af vandfaldene, hvilket var rigtig idyllisk.

Vulkan i solnedgangen

Vandfald i Tongariro National Park 

Vandfald  iTongariro National Park

Vandfald i Tongariro National Park

Efter Tongariro tog vi til Waitomo-grotterne. Vi var nede i Waitomo-grotten, hvor vi fik lov til at opleve de flotteste stalagmitter, stalaktitter og glowworms. På vej ud af grotten sejlede vi på en underjordisk flod, hvor ”taget” over floden lyste helt blåt fra alle glowworms’ne – det var som at kigge op på den klareste stjernehimmel. Efter waitomo-grotten, skulle vi på en tur i Ruakuri-grotten. Vi blev vist rundt i den store grotte, hvor vi også her så hvordan skaller og knogler osv. fra havet var blevet presset til grottens smukke kalkformationer. De forskellige strukturer havde navne som blomkål-struktur og gardin-struktur, hvilket giver et godt billede af hvor forskellige væggene af grotterne ser ud. Der løb også en flod igennem grotten, som dannede små søer rundt omkring i grotten hvor de flotte kalkaflejringer i loftet spejlede sig i. Efter en fantastisk oplevelse i Waitomo-grotterne spiste vi en frokost ude i det grønne og kørte derefter til en campingplads i Cambridge.

Waitomo cave

Waitomo cave

Glowwom feeding line

Sø i Waitomo cave

Dagen efter blev det endelig tid til at skulle besøge Hobbiton! Vi blev vist rundt på hele filmsættet og fik fortalt historier fra da filmene blev optaget, hvilket vil sige – historier om hvordan Peter Jackson var en perfektionist da filmen skulle laves, og ikke mindst hvor mange penge der er blevet brugt til at lave en hele byen. De små hobbit-haver bliver vedligeholdt af gartnere som planter grønsager og blomster, hvorfor det derfor føles som at besøge en ægte lille hobbit-by. Det hele var sat realistisk op så det virkede som om der boede små hobbitter i The Shire. Vi så alle 42 hobbit-huse og sluttede af med en hjemmebrygget øl på The Green Dragon. Efter besøget i Hobbiton kørte vi til nogle mineral-pools hvor vi badede i de varme pools og camperede på campingpladsen ved siden af. Vi fik set både kiwi’er (menneskene), hobitter, bregner og ikke mindst nogle fuldstændig fantastiske natur-områder med floder som løber i gennem det grønne frodige landskab og store turkisblå søer omringet af bjerge med sne på toppene. For ikke at glemme fårene (som New Zealand jo er kendt for) som vi selvfølgelig så en masse af, og som mæh’ede til os og vi mæh’ede tilbage – mæh!    

The Shire

The Shire

The Shire

The Shire

The Shire

The Shire

The Shire

The Green Dragon

The Shire

-mæh-