Peter og Pernille "Down Under": The Kingdom of Tonga

Fra en lille stillehavsø til en endnu mindre, hvor alt går i et helt specielt tempo og på sin helt egen måde – og kongen bestemmer stadig… Vi ankom lørdag aften til hovedøen (Tongatapu), så vi nåede ikke at se noget på hovedøen den dag, da vi blev hentet i lufthavnen og kørt til vores hostel. Om søndagen går Tonga fuldstændig i stå, alt er lukket, men kirkerne er fuldstændig levende og kimer fra klokken 5 om morgen til langt ud på aftenen. Vi brugte dagen med at planlægge vores tur rundt på de tonganske øer, og ellers slappe af. Klokken meget meget tidlig mandag morgen skulle vi med indenrigsflyet til ø-gruppen Vava’u. Da vi ankom til Vava’u fandt vi ud af at stedet vi skulle bo var lukket ned i de foregående dage. Vi fik fat i en flink taxachauffør (Tesi) som kørte os til et rigtig fint hostel, hvor vi endte med at bo. Vi brugte formiddagen på en lækker cafe (Cafe Bellavista) og bagefter på markedet i Neiafu (hovedbyen i Vava’u). Vi købte lækker frisk frugt og friske grøntsager. Det var ananas- og vandmelonsæson, og de smagte bare helt vildt godt!!!

Peter i et lille på fly på vej til de små øer i Tonga

Udsigten fra flyet

I Vava’u dyrker de vanilje, så om eftermiddagen gik vi en tur ned til en vanilje-avler for at høre om muligheden for at se plantagerne. På vejen derned fik vi et lift i en lille vogn – tongastyle. Vi aftalte med vanilje-manden (australier ved navn Ian) at vi kunne med ud og bestøve vanilje dagen efter. Om aftenen nød vi en smuk tongansk solnedgang fra en terrasse på en bar i Neiafu med en kold øl og en dessert.

Tonga-style lift

Unge og børn som bader i Neiafu havn

Solnedgang i Neiafu

Kl 7 om morgen blev vi hentet af Ian og hans tonganske hjælper og kørte direkte ud i junglen til vaniljeplantagen. Vaniljeblomster bliver kun naturligt bestøvet i Mellemamerika, hvor vaniljen stammer fra, af et specielt insekt, så alle andre steder bliver man nødt til at bestøve dem manuelt. Vi blev vist, hvordan man gør, og gik derefter rundt i plantagen og bestøvede blomsterne. Vi var ret heldige at vi var der i blomstringstiden, hvilket kun er en gang årligt. Tilmed skulle de samme dag pakke og sende alle de behandlede vaniljestænger fra sidste års høst, hvilket vi endte med at hjælpe til med. Som tak for hjælpen fik vi et bundt lækre vaniljestænger og hjemmelavet kokossæbe J

Peter bestøver en vaniljeblomst

Vaniljeblomster

Pernille bestøver en vaniljeblomst

Vaniljeblomst

Vaniljebundter til pakning (duftede fantastisk!)

Næste dag stod på snorkling i det klare blå hav omkring de små perler af ø’er som stillehavet så pænt er beklædt med. Vi blev hentet om morgenen og blev først sejlet ud til Swallows Cave, som er en stor grotte under en af øerne. Derefter snorklede vi hen til endnu en grotte som lå ved siden af. Da vi svømmede ind i grotten, var der stærke solstråler, som lige netop kunne tvinge sig i gennem den tætte regnskov på toppen af øen, som lyste grotten op så vi kunne se alle kroge og fordybninger i grotten. Under os svømmede en stime af sølvfarvede fisk rundt i en cirkel. En fantastisk smuk oplevelse. Derefter sejlede vi over til den såkaldte ”Coral Garden”. Vi så white-tipped sharks som lå og cirkulerede rundt om de utallige koralarter og farvestrålende fisk. Koralerne var sunde, og forskelligheden og variationen i farver og former var uendelige, og dermed også svarede til navnet på dette koralrev, som er ubetvivleligt er det smukkeste koralrev vi nogensinde har set! Efter en frokost i båden blev vi sejlet hen til koralrev som havde en helt anden arkitektur end det andet. Det havde fordybninger og en slags stolper formet af klipper med en stejl skrænt som fulgte kanten af koralrevet, hvor hajer og andre store fisk lå og svømmede rundt, hvilket skabte endnu mere dramatik til landskabet. Efter en lang dag med hovederne fulde af farvestrålende fisk og koraller fik vi en øl på havnebaren og med en efterfølgende aftensmad i solnedgangen.

Swallows cave

Koralrev set fra båden

Smuk lille ubeboet ø

Den 12. december blev vi sejlet ud på Mafana Island, helt alene på øen, i de smukkeste tropiske omgivelser, og en tree-fale med udsigt udover vandet. Samme aften, i måneskin, på den lille isolerede strand midt i Stillehavet friede Peter til mig <3.

Vi fik levet ø-livet, som i ”fang-din-egen-mad og lev af hvad øen har at byde på”. Vi fangede fisk til aftensmad (og frokost) med hjemmelavede fiskestænger og Peter fangede en fladfisk med machete, spiste kokosnødder og frisk frugt. Om aftenen sad vi ved bålet og nød stilheden som kun blev brudt af bølgerne når de ramte stranden og flagmuserne som vågnede ved skumringstid.

Flaskepost (mm .. sparkling shiraz)

Mafana Island strand

Tree-fale hvor vi boede

Peter nyder den smykke udsigt

Coco-smoke (holder myggene væk)

En af de fisk Peter fangede

Peter fisker i solnedgangen

Månen i aftenlyset på Mafana Island strand

Bål ved stranden

Morgengry over Mafana Island strand

En af dagene blev vi sejlet ud til en ø, som kun er fremme når det er lavvande – Disappearing Island. Vi blev derefter sejlet ud til et stort rev, som beskytter øerne. Vi snorklede langs revet og i de stille pools som stod i stor kontrast til det åbne hav, som voldsomt ramte ind på den anden side af revet. En rigtig ø-oplevelse som var fuldstændig fantastisk, uundværlig, og helt igennem uforglemmelig.

Mafana Island i baggrunden - på vej til snorkling og disappearing Island

Disappearing Island

Båden ligger ved Disappearing Island

Badning ved Disappearing Island

Området vi snorklede i (revet ligger lige bag klipperne)

Pernille på vej i vandet

Efter vores besøg på Vava’u ø-gruppen var planen at vi skulle flyve direkte videre til en anden ø-gruppe i Tonga – Ha’apai. Det er en ø-gruppe som er mindre befolket, infrastrukturen er mindre udviklet, og der er ikke meget turisme. Men men men… Netop en af de dage, som vi skulle tilbringe på øen Uoleva i Ha’apai, skulle der også være en indvielsesceremoni af en ny vej et andet sted i Ha’apai. Til denne indvielsesceremoni skulle den tonganske konge og hans familie, samt vigtige højtstående embedsfolk deltage. Derfor havde kongen chartret indenrigsflyselskabets to fly til at transportere alle disse personer til Ha’apai i dagene op til ceremonien. Det kan kongen i Tonga åbenbart tillade sig at gøre, så folk der ellers har booket og betalt i forvejen bliver sat bag i køen i forhold til ham. Oven i dette løb flyselskabet også mere eller mindre tør for flybenzin (det er åbenbart normalt i Tonga), så det var kun kongens fly, som fløj. Vi skulle derfor bruge tre nætter og dage på hovedøen i hovedstaden Nuku’Alofa, trods alt betalte flyselskabet for mad og overnatninger på et (tongansk) luksushotel. Dagene på hovedøen gik med ø-rundvisning, cafe-hygning, markedsbesøg og ellers afslapning og varme bade.

Pernille og Toni ved blowholes

Flotteste strand på Tongatapu

Blomstrende Flametree

Flametree blomst

Nyder udsigten fra den smukke strand

Om torsdagen kom vi endelig med flyveren til Ha’apai, dog med halv dags forsinkelse pga. mekaniske problemer med flyveren. Men vi nåede til Uoleva og vores lille strandhytte, som var vidunderlig simpel, og havde den perfekte placering lige på stranden, omgivet af palmer og med udsigt til solnedgangen. Vi fik både aftensmad og morgenmad serveret af vores værter, Taiana og Kalafi, hvilket var tongansk og lækkert. Kalafi havde fanget en ung havskildpadde, som han ville opfostre til at den blev større, og derefter genudsætte i havet. Så vi fik lov til at se og fodre den på tætteste hold. Stranden på Uoleva (der er kun én som går hele vejen rundt om øen) er den smukkeste vi endnu har set – en fuldstændig stillehavspostkortsagtigstrand. Vi nød den tid vi havde med at gå ture på stranden, bade i det varme havvand, ligge i hængekøjen og spise kokosnødder. Efter alt for kort tid skulle vi tilbage til Tongatapu for at være sikre på at nå vores fly videre til New Zealand. På turen tilbage var flyveren igen forsinket, og igen pga. kongen, som også skulle tilbage efter den overståede indvielsesceremoni. Selvom der var tordenstorm og det stod ned i stride strømme, stod der et hornorkester udenfor i lufthavnen og spillede i flere timer for kongen, indtil hans fly afgik – stakkels dem, som jævnligt måtte tømme deres instrumenter for regnvand.

Solnedgang på Uoleva

Beach-fale på Uoleva

Solnedgang på Uoleva

Beach-fale

Kalafi filosoferer i sin hængekøje

Peter åbner en frisk kokosnød

Stranden på Uoleva

Vælg en farve og tryk en larve

Tilbage på Tongatabu havde vi endnu en søndag at tilbringe imens tonganerne gik i kirke. Denne gang boede vi på et hostel som tidligere var et rigmands beach house, og vi var de eneste gæster, så vi nød en fantastisk dag på stranden med snorkling og badning, og den smukkeste solnedgang afsluttede vores tonganske eventyr.