Midterm Break Part 1 - Going north in SA (Melrose, Wilpena Pound, Clare og Chateau Tanunda)

Så blev det endelig midterm break, yay! Den første weekend tilbragte vi hos Roger og Inge. Foråret var også kommet til Scott Creek i Adelaide Hills, så citrus-træerne hos Roger og Inge stod i fuldt flor, i øvrigt sammen med diverse andre frugttræer, buske og blomster.

Peter og Roger i frugthaven

Citrusblomster

Blå Iris i morgenduggen

Da vi nu var i Scott Creek, og solen den skinnede, så blev vi selvfølgelig nødt til at gå en lille tur i Scott Creek Conservation Park for at se om alt var okay dér. Pernille havde hørt at netop Scott Creek Conservation Park var hjemsted for særligt mange vilde orkidéer, så turen blev nok snarere til en orkidé/wild flower – ekspedition end en hyggetur i parken…
På ekspeditionen oplevede vi det, som australierne har advaret imod når vejret er varmere, nemlig myrer – masser af myrer og masser af store myrer!

Lørdag aften kom Mette, Peter og Reuben og spiste med, og Roger hev det store kavaleri af boblevand frem, da han og Inge havde 45 års bryllupsdag. Det var en rigtig hyggelig aften med hele familien Creaser, og Roger og Inge virkede rigtig glade.

Søndag morgen gik vi med Roger op i folden for at hilse på køerne, og for at se hvor stor kalven var blevet. Undervejs støtte vi på en Sleepy lizard. Dagen inden havde vi set en magen til i Conservation parken, men vi vidste ikke helt om det var giftigt, hvilket jo er en generel trend for dyrene hernede. Men Roger demonstrerede at Sleepy lizards ej er at frygte, man skal bare lade være med at stikke sine fingre ind i munden på dem.

Orkide

Sleepy Lizard

Sleepy Lizard

Sun orchid

På vej hjem til North Adelaide var vi til Farmers Market i Stirling, hvilket finder sted en søndag hver måned.

Sydaustralske tærter som vi smagte 

Mandag tog Pernille så på field trip til Blanchetown i outbacken nord-øst for Adelaide, og Peter skrev opgave…

Pernille havde knap nok trådt ind i lejligheden efter sit field trip, inden at vi onsdag aften drog nordpå mod Melrose (en lillebitte by på kanten af outbacken) i en minivan som var blevet indrettet til campering.

Som sagt, Melrose er en flække, men det er en meget hyggelig flække. Da vi ankom, var luften varm på trods af at det var blevet mørkt, så vi gik på opdagelse i byen. Det indebar at gå ned ad hovedgaden (hvilket også var den eneste gade), hvor der lå et hotel med restaurant. Vi fik en solid og lækker aftensmad, og tilmed viste det sig at restauranten også fungerede som cellar door for et lokalt winery – så desserten behøvede vi ikke at betale for! Fulde (af mad) gik vi tilbage til vores camper, da det var blevet koldt og vinden var taget til, og lagde os til at sove i camperen som vuggede/rystede hele natten på grund af en pludselig storm.

Torsdag morgen nød vi kort i solskinnet, inden at vi lejede et par mountainbikes. Dagen gik med at cykle op og ned ad diverse trails som var lavet i bakkerne imellem Mount Remarkable og Melrose. Naturen var overvældende, og vi fik set en masse kænguruer og blomstrende wild flowers. Specielt blomsterne betød at vi brugte mere tid på at stoppe op og tage billeder end reelt at race rundt i bakkerne.

Orkide

Udsigt over bakkerne i Melrose

Peter mountainbiker i bakkerne i Melrose

Flotte lilla blomster som pryder landskabet

Lilla blomster som stod over det hele
da vi mountainbikede rundt i bakkerne

Da vi så havde afleveret cyklerne tilbage skulle man tro, at det var nok motion for en dag… det tænkte vi også, men vi ville lige hurtigt gå lidt ned langs den bæk som løb forbi campingpladsen. Det ene skridt tog det andet, og pludselig stod vi for foden af en høj bakke og solen var ved at gå ned. Så vi skyndte os at bestige bakken for at få en bedre udsigt – og det var det værd!

Solnedgang udsigtspunktet

Creek

Myrer

Dagen efter var vi on the road again på vej mod Flinders Ranges National Park og mere specifikt Wilpena Pound. Terrænet skiftede hurtigt fra grønne bakker til mere røde tørre stykker da vi kørte nordpå ud i outbacken. Vi blev mødt af en masse fluer da vi ankom til Wilpena Pound Caravan Park, som ligger ved den eneste indgang til pounden, men Pernille havde lært af aussies på sit field trip hvordan man vifter fluerne væk. Vi gjorde imidlertid vores bedste investering da vi trods alt købte et par fluenet til at tage over hovedet – de absolut bedste 8 dollars vi endnu har brugt! Med fluenettene over hovedet begav vi os ud på en lille gåtur på 9 km, og som vi forlod campingpladsen var der lige nogle emuer, som ville vise os hvor udgangen var.

Kangaroo ahead

Emuer viser exit

Wild flowers i alle mulige farver i outback landskab

Meget moderne fluenet

Vandreturen sluttede opad indersiden af et af bjergene i pounden, hvorfra man kunne se udover hele det indre af pounden.

Wilpena Pound invendig

Om aftenen kørte vi en kort tur ud i parken til et anbefalet sted for at se solnedgangen. På vejen derhen så vi flere vilde emuer, som løb rundt i aftensolen mellem træerne i parken. Hvis der er en ting, som Pernille er mere glad for at tage billeder af, foruden blomster, så er det solnedgange. Vi endte med at stå på en bakketop med udsigt udover nationalparken og med kænguruer omkring os, og se den flotteste solnedgang over det røde outback landskab – virkelig utrolig smukt.

Peter på vej til udsigtspunkt i solnedgangen

Solnedgang

Dagen efter stod menuen på Mount Ohlsson Bagge. Det var en stejl klatren opad et andet bjerg i pounden (lidt mere end 500 højdemeter), men det var anstrengelserne værd da vi stod på toppen og kunne se udover landskabet. Eftermiddagen gik med at se the grand footie final i Wilpena Pounds bistro med en masse entusiastiske aussies, som råbte og skreg af skærmen. Hawthorn vandt i øvrigt over Fremantle Dockers.

Wilpena Pound fra Mount Ohlsson Bagge

Pernille bestiger bjerget

Wild flower

Flot firben som løber rundt på klipperne

Wild flowers med smuk sommerfugl

En smuk papegøje hilste på

Søndag morgen havde vi besluttet at slutte vores Flinders Ranges eventyr af med en scenic flight henover Wilpena Pound og Flinders Ranges National Park. Klokken 07:30 stod vi derfor klar ved den lokale airstrip, badet i sol, sammen med kænguruer, emuer og morgensol som bare ventede på at vise os pounden fra den flotteste side. Flyveturen over pounden og resten af landskabet var simpelthen toppunktet på hele turen. Unikt. Fra flyet kunne man se udover kæmpe arealer af Flinders Ranges og overpå en kæmpe saltsø (Lake Torrens). Man kunne se hvordan Wilpena Pound og den tilhørende bjergkæde delte frodige sletter med bakketoppe helt violette af wildflowers fra røde sletter med labyrinter af udtørrede bække.

Et af de små fly man kunne komme op
og flyve med

Peter er klar til start

Udsigt over Wilpena Pound

Pernille optaget af den fantastiske udsigt

Berusede af flyveturen vendte vi vognen sønden over og kørte mod Clare Valley – hjemstedet for Australiens bedste Rieslinger. Vi fandt hurtigt ud af, at det eneste rigtige i Clare Valley var at leje et par cykler, og så ellers komme af sted langs the Riesling Trail for at smage på noget vino. Da vi først cyklede af sted lidt ud på eftermiddagen, og sigtede efter særlige cellar doors frem for de nærmeste, nåede vi kun to styks. Vi fik dog den smukkeste (og lidt lange) cykeltur langs diverse vinmarker, marker med græssende får og blomsterduftende passager. Den første cellar door var hos Mitchells, hvor vi var de eneste. Dér fik vi smagt på hele deres udvalg mens vi snakkede med damen i cellar door’en om Forbrydelsen, som hun lige havde set færdig aftenen inden… så det er altså det folk i Australien kender Danmark for, Forbrydelsen og Prinsesse Mary selvfølgelig. Den anden cellar door var hos Stone Bridge Wines, som er et forholdsvis nyt og småt winery, der drives af et ægtepar. Deres cellar door er virkelig en af de hyggeligste vi endnu har oplevet, og deres vine er rigtig (rigtig) gode, og ægteparret er søde.

Morgenmad før vinsmagning

Udsigt fra Riesling trail

Wild flowers som stod langs trail'et

Stone Bridge wines

Peter smager på god vin hos Stone Bridge

Træ fyldt med blomster og bier

Da vi nu kun nåede forbi to cellar doors på Riesling Trailet, så tog vi dagen efter, på vej tilbage mod Adelaide, og stoppede ind på endnu et winery i Clare Valley – Taylors. Her fik vi nogle lækre rødvine (kl 10 om formiddagen J), hvorefter vi kørte mod Barossa Valley, for at spise frokost og smage på lidt flere vine selvfølgelig. Vi kørte til Chateau Tanunda i Barossa, som vi ikke nåede forbi sidste gang vi var i Barossa Valley. Vi duftede, vi smagte, og vi bragte endnu et par flasker med os hjem til Adelaide.

I mens Pernille var på sit andet field trip tog Peter på en lille vin-ekskursion til Clare- og Barossa Valley. Jeg kørte først op til Clare Valley i fuldt solskin, hvor jeg først stoppede ind hos O'Leary Walker Winemakers. Deres cellar door ligger på toppen af en bakke med udsigt over deres vinmarker, og de vinmarker leverer glimrende vin. Næste stop i Clare Valley var Grosset Wines, som er anset for at lave nogle af de bedste Rieslinger i Clare Valley (og Australien). De åbner deres cellar door i september hvert år, og har kun åbent i 1-1,5 måned alt efter hvornår de har udsolgt. Men jeg fik smagt på deres lækre vine og fik mig en lille snak med den ene af Grosset Wines winemakere. Efter at have nydt formiddagssolen i selskab med Clare Valleys forfriskende Rieslinger, kørte jeg sydpå til Barossa Valley. Jeg kørte først til Greenock Creek wines som har tilsvarende historie som Grosset wines, deres speciale er bare store kraftige Shiraz'er. Helt perfekt med noget rødvin, da jeg lige inden havde spist min medbragte frokost i solen med udsigt over Barossa Valley. Efterfølgende stoppede jeg ind og vinsmagte hos henholdsvis Tscarke og Rockford. Hjemme igen efter en dejlig dag fuld af vin, kom jeg i tanke om at vores lokale bottleshop også havde vinsmagning samme dag, så det måtte jeg jo tage til. For første gang den dag fik jeg også lov til at drikke vinen, i stedet for kun at smage - mmmh.

Flotte vinstokke

Vinmarker hos Tscarke

Hos Greenock Creek Wines